Hjem Om Spareventilatorer Spareventilatorlisten Beregn Sparecases Presse Rådgivning/kontakt English version
Case-oversigt

Amagercentret
B. Rustfrit Stål
Brdr. Elkjær Autolakering
Carlsberg
Copenhagen Fur Center
Dalum Papir A/S
Dolle A/S
Elsparefonden
Frederikshavs Svømmehal
Gandrup Teglværk
Grindsted Sygehus
HerningCentret
House of Prince
Jamo A/S
K.S.M. Kragelund ApS
KFK i Ålborg
Kvickly, Tønder
Københavns Rådhus
Roed Industri ApS
Spæncom A/S
Stavnsholtskolen
Strandvænget
Struer Brød A/S
Sydbank
Unimerco A/S
Århus Sygehus

UNIMERCO: Sundt arbejdsmiljø med lavt elforbrug til ventilation



Virksomhed: Unimerco A/S

Virksomhedstype: Salgs-, service- og produktionsvirksomheder

UNIMERCO A/S i Sunds nord for Herning fik meget gode resultater med at anvende Spareventilatorer, frekvensomformere og behovsstyring, da virksomheden i forbindelse med en fordobling af sit bygningsareal skulle installere et nyt ventilationsanlæg. Bygningsudvidelsen blev projekteret energibevidst, således at utilsigtet varmetilførsel fra solindfald blev begrænset mest muligt i de lokaler, der bliver varmebelastet pga. produktionsaktiviteter. Dermed blev behovet for bortventilering af varme reduceret.

Herudover investerede virksomheden omkring en halv million kr. i mere energieffektive løsninger, der har reduceret elforbruget til driften af ventilationsanlægget med godt 200.000 kWh om året, svarende til en økonomisk besparelse på ca. 115.000 kr. Investeringen har dermed en tilbagebetalingstid på 4,4 år.

For denne indsats har UNIMERCO A/S i november 2002 modtaget Elspareprisen 2002. Elspareprisen er indstiftet af de danske el-netselskaber og blev overrakt af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Sammen med virksomheden modtog den lokale Bedriftssundhedstjeneste også prisen for sin medvirken som rådgiver.

Lærer af erfaringer
I sin miljøpolitik forpligter UNIMERCO A/S sig til gennem en målrettet udvikling af renere teknologi at reducere den relative miljøpåvirkning og forbruget af ressourcer. Det gøres på en måde, så virksomhedens konkurrenceevne bevares til gavn for arbejdspladserne.

UNIMERCO A/S er en videnbaseret salgs-, service- og produktionsvirksomhed, der leverer løsninger til producerende erhvervsvirksomheder inden for spåntagende bearbejdning, måling og kalibrering samt mekanisk befæstelse. Automobil- og telebranchen samt vindmølleindustrien er blandt Unimercos kunder. Virksomheden har sine kerneaktiviteter inden for produktionsoptimering, vedligeholdelse, administration og styring af værktøj samt uddannelse og træning. Virksomheden, der blev stiftet i 1964, er i dag ejet af ledelse og medarbejdere i fællesskab.

Efter virksomhedens første udvidelse i begyndelsen af 1990’erne, tog virksomhedens ledelse kontakt til det lokale elselskabs energirådgivning, der nu indgår i Energicenter Vest. En gennemgang af de nyopførte lokaler afslørede flere energimæssigt uheldige løsninger. Disse erfaringer inddrog virksomheden, da det i 1999-2000 blev nødvendigt at fordoble virksomhedens ca. 10.000 m2 til ca. 20.000 m2. Ved at designe den nye bygning med henblik på minimalt solindfald i varmebelastede produktionsarealer og ved tilsvarende at blænde ovenlys mod solindfald lykkedes det at reducere ventilationsbehovet allerede i designfasen. Virksomheden kunne derfor nøjes med et mindre klimaanlæg med lavere anlægs- og driftsudgifter.

Lavt energiforbrug
Herudover har UNIMERCOs ejendomsadministrator Kristian Mikkelsen arbejdet tæt sammen med Bedriftssundhedstjenestens bygningsingeniør Niels Erik Jensen om at få udarbejdet specifikationer for det reducerede ventilationsanlæg. På den måde har de meget skrappe krav til kvaliteten af indeklimaet kunnet opfyldes med et meget lavt energiforbrug. Der er herunder stillet krav om anvendelse af Spareventilatorer, og klimaanlægget fra Brøndum A/S er udstyret med frekvensomformere og en behovsstyring, der yderligere reducerer energiforbruget. UNIMERCO har investeret ca. en halv mio. kr. i de mere energieffektive løsninger med en tilbagebetalingstid på ca. 4,4 år.

Udover det energieffektive klimaanlæg har UNIMERCO også på andre måder prioriteret miljøhensyn i projektering og driften af virksomheden. Der er systematisk valgt Sparemotorer og energieffektive pumper. Et CTS-anlæg sørger for den bedst mulige drift. Med enkle midler til regulering er den daglige drift indrettet, så overflødigt energiforbrug begrænses mest muligt. Indsatsen for energieffektivisering er gjort synlig for medarbejderne, f.eks. gennem bevægelsesmeldere til belysning, så opmærksomheden om den energimæssige opgave fastholdes.

Elbesparelse på 27%
UNIMERCO A/S har siden bygningsudvidelsen i 1999-2000 reduceret sit elforbrug med 27%, naturgasforbruget med 40% og vandforbruget ligeledes med 40%, set i forhold til værditilvæksten, og indsatsen for energieffektivisering fortsætter i en situation, hvor virksomheden kan glæde sig over stærkt stigende produktion og et øget antal medarbejdere. UNIMERCO A/S er EMAS-registreret og miljøcertificeret efter ISO 14001.

UNIMERCO A/S gennemfører p.t. en række udvidelser både i Danmark og i udlandet, hvor de positive erfaringer med energibevidst projektering af bygninger og ventilationsanlæg udnyttes til gavn for miljø og ressourceforbrug. Virksomheden foregår på denne måde med et godt eksempel og inspirer både andre danske og udenlandske virksomheder til energieffektivisering.

Besøg også: